Booking

HVORDAN BOOKER VI FOTOGRAFERING?

I kontakter mig enten telefonisk (28943239) eller via mail (nc@welovecph.com) for at spørge, om jeg er ledig på netop jeres store dag. Herefter lytter jeg til jeres ønsker og idéer, og vi taler om, hvor længe I ønsker at have mig med på dagen. I modtager herefter hurtigst muligt et tilbud.

Såfremt I ønsker at booke mig, indbetales et depositum på kr. 2.500,-, og dagen er nu officielt booket. Det resterende beløb skal først indbetales senest fem hverdage inden brylluppet.

HVOR LÆNGE FØR BRYLLUPPET SKAL VI BOOKE DIG?

Der har de seneste år været en stigende tilbøjelighed til, at mange par i Danmark (måske inspireret af tendenser fra udlandet) planlægger minimum 12-24 måneder ud i fremtiden. Jeg er allerede booket adskillige gange i 2020, og jeg anbefaler, at I booker så tidligt som overhovedet muligt. Der er stadig ledige datoer i 2019, men jeg regner med at være booket helt op i højsæsonen 2019 snart. (redigeret oktober 2018)

KAN VI MØDES INDEN BRYLLUPPET?

Selvfølgelig! Vi SKAL da mødes vi inden brylluppet. Det er et absolut must. :-)

Jeg har fotostudie og kontor tæt ved Nørreport i indre København (fem minutters gang fra metrostationen). Her vil jeg gerne invitere jer på en kop kaffe eller lignende før brylluppet. Jeg anbefaler, at dette møde afholdes cirka en måned før brylluppet. På mødet planlægger vi og får styr på alle de små detaljer sammen, så alt er på plads til den store dag, når jeres kærlighed skal fejres.

Har I ikke mulighed for at lægge vejen forbi København, tager vi blot mødet telefonisk, online via Skype eller lignende.

KAN DU HJÆLPE OS MED RÅDGIVNING?

I er altid velkomne til at kontakte mig inden brylluppet, hvis I har spørgsmål angående planlægningen. Jeg har mange års erfaring, og jeg vil mægtig gerne lade det komme jer til gode. I relation til location for bryllupsportrætter vil jeg selvfølgelig også gerne assistere her. Jeg lytter til jeres idéer, og sammen finder vi den ideelle løsning, som I er helt trygge ved.

KAN DU BOOKES TIL ET BRYLLUP I UDLANDET?

Ja, helt bestemt. Jeg elsker at rejse og har fotograferet par, bryllupper og fantastiske eventyr mange steder i Europa og USA. Såfremt mine rejseudgifter samt kost og logi dækkes, drager jeg mægtig gerne på tur med jer.

TAGER DU OGSÅ NORMALE PORTRÆTTER OG FAMILIEBILLEDER?

Ja, det gør jeg i allerhøjeste grad. :-) Når jeg ikke fotograferer glade brudepar, bruger jeg hovedparten af min arbejdstid på portrætfotografering (af både børn og voksne) og redigering i mit fotostudie i København K. Portrætter og familiebilleder kan selvfølgelig også skydes udendørs eller i jeres eget hjem. Kontakt mig gerne for tilbud.

Mere af mit arbejde kan ses på welovecph.com.

HVAD GØR VI, HVIS DU BLIVER SYG?

Igennem mine mange års erfaring har jeg heldigvis aldrig været nødt til at aflyse én eneste bryllupsfotografering. Det er jeg naturligvis meget stolt af. Jeg dyrker heller ikke ekstremsport, så risikoen for brækkede kraveben eller lemmer pga. eksempelvis bjergklatring er også minimial. ;-)

Skulle det imidlertid være tilfældet, at jeg bliver syg op til netop jeres bryllup, har jeg et godt netværk af yderst kompetente kolleger i branchen, som kan træde til over hele landet. Også med kort varsel.

Billederne

HVOR MANGE BILLEDER KAN VI REGNE MED AT MODTAGE?

Jeg leverer alle de bedste billeder fra hele dagen. Det afhænger selvfølgelig af forskellige faktorer som antallet af gæster, hvor mange detaljer I gerne vil have med, og ikke mindst hvor mange timer der fotograferes samlet. Som udgangspunkt kan I regne med minimum 45 billeder per time, jeg fotograferer. På et halvdagsbryllup leveres der minimum 300 redigerede billeder, og ved et heldagsbryllup op til 700 billeder.

REDIGERES BILLEDERNE?

Ja, naturligvis. Alle billederne redigeres individuelt i min personlige stil. De redigeres i Adobe Lightroom og Photoshop. Udvælgelsen af de bedste billeder og den efterfølgende redigering er en krævende proces, som samlet tager længere tid end det gør at fotografere på selve bryllupsdagen. Jeg stiller meget høje krav til kvaliteten, og derfor tager det lang at redigere et helt bryllup. Bruger jeg eksempelvis 10 timer på fotografering, går der op til 20 timer med den efterfølgende behandling. Billederne leveres i en elegant kombination af både farve og sort/hvid, som det også fremgår af hjemmesiden her.

HVORNÅR MODTAGER VI BILLEDERNE?

Allerede indenfor tre hverdage modtager I et par af de bedste billeder, som I kan bruge til både sociale medier, takkekort, mm. Alt afhængig af sæson modtager I resten af billederne tre til seks uger efter brylluppet.

HVORDAN OG I HVILKET FORMAT MODTAGER VI BILLEDERNE?

Alle billederne leveres på to måder:

  1. I får tilsendt et link, hvilket I kan downloade alle billederne via. De leveres i højest mulige opløsning og jpg-format.

  2. Foruden et link til download modtager I desuden et elegant opsat online galleri med alle billederne i høj opløsning. Dette galleri kan I dele med venner og familie, hvorefter de kan downloade enkelte billeder eller hele galleriet samlet.

KAN DU OGSÅ LAVE BILLEDER PÅ PRINT?

Jeg har desværre ikke selv laboratorium til fotoprint, men jeg kan anbefale en række forskellige leverandører, som alle er kendte for deres fremragende kvalitet. Mine billeder er optimeret til print i høj opløsning, hvilket gør, at fotografierne ser ekstra flotte ud på tryk.

KAN VI BRUGE BILLEDERNE PÅ SOCIALE MEDIER?

Ja, naturligvis. Jeres netværk skal jo også have glæde af de smukke billeder fra jeres store dag. Når I deler billederne på sociale medier, vil jeg blive ekstremt glad, hvis I vil linke til min hjemmeside, facebook-, og instragramprofil. Billederne må dog kun bruges privat og ikke i kommercielt øjemed, medmindre andet er aftalt os imellem.

UDLEVERER DU OGSÅ FILERNE I RAWFORMAT

Der leveres udelukkende redigerede billeder, da de repræsenterer både min personlige stil og mit brand. Det fotokunstneriske aspekt er stor del af den service jeg leverer, og det kommer kun fuldt ud til udtryk i de redigerede billeder.

Bryllupsdagen

GALLERI   |   EVENTYRET   |   PRISER   |   FAQ   |   NICOLAS   |   KONTAKT

  • Grey Facebook Icon
  • Grey Instagram Icon

@ WE LOVE CPH APS  |  CVR.nr.: 38394150